Nadver

Nadveren er den del af gudstjenesten, hvor vi som menighed deler et måltid med Jesus. Nadveren er sammen med dåben de hellige handlinger, hvor vi som menighed i særlig grad mærker Guds nærvær. 
Jesus spiste ofte sammen med folk, og de første kristne gjorde det samme: de bad og spiste sammen, og de delte mad ud til dem, der ikke kunne være med.

I dag er nadveren ikke et ’almindeligt’ men et symbolsk måltid: vi får et lille stykke brød og lidt vin (eller druesaft) som tegn på, at Jesus er nær. Det minder os om det sidste måltid, Jesus spiste med sine disciple – Skærtorsdag – hvor han sagde: “Spis og drik til minde om mig.”

Nadveren handler om fællesskab, tilgivelse og taknemmelighed. I nadveren forenes alle kristne med hinanden og med Kristus og med hele skaberværket. Vi husker, at Jesus gav sit liv af kærlighed til os. Derfor kalder vi det også “syndernes måltid” – et sted, hvor vi får lov at lægge det svære bag os og begynde på ny.

I andre kirker kaldes nadveren “eukaristi”, som betyder “taksigelse”. Her handler det ikke kun om Jesus, men også om at sige tak for alt det gode, vi har fået i livet.

Der findes tre forskellige måder at holde nadver på i folkekirken:

• Ritual A: En enkel og jordnær version uden sang. Præsten siger “Kære kristne venner” og minder os om, at vi er på livets rejse sammen med Kristus. Nadveren er som rejsekost på vores livsvandring.
• Ritual B: Her løfter vi blikket mod Gud og synger “O, du Guds lam”. Vi bliver mindet om, at Jesus gav sig selv for os, og at vi får trøst, fred og håb gennem nadveren.
• Ritual C: En mere højtidelig og himmelsk version, hvor vi synger helligsangen om at jorden og himlen er fuld af Guds herlighed. Her bliver vi en del af et stort fællesskab – med hinanden, med himlen og med englene.

Fælles for alle ritualer er, at vi beder Fadervor og hører Jesu egne ord om brød og vin. Nadveren er en hellig handling, og det vigtigste sker ikke udenpå – men indeni os. Vi bliver renset og styrket, og Jesus får plads i vores hjerter.

• Skriftemål: Tidligere skulle man bekende sine synder før nadver. I dag er det ikke så udbredt, men nogle kirker har stadig fælles skriftemål før nadveren eller før gudstjenesten.
• Brød og vin: Mange kirker bruger nu friskbagt brød og druesaft i stedet for oblat og vin – så alle kan være med, også dem der ikke tåler alkohol.
• Uddeling: Nogle føler sig usikre ved nadveren – måske fordi man skal knæle eller føler sig udstillet. Derfor har nogle kirker indført stående nadver i en cirkel, så det føles mere naturligt og inkluderende.
• Fredshilsen: I nogle kirker hilser man på hinanden med ordene “Fred være med dig”. Det skaber samhørighed og minder os om, at vi deler Guds fred med hinanden.
• Skærtorsdagsmåltid: Mange steder fejrer man Skærtorsdag i påskeugen med et rigtigt måltid – enten som en del af gudstjenesten eller bagefter i sognehuset. Det viser, at fællesskab og mad hører sammen – også i kirken.

• Hvad betyder nadveren for dig?
• Hvis du ikke går til nadver – hvad holder dig tilbage?