Fortsæt til hovedindholdet


Ordet

Når Bibelen taler til os

Fakta

Hvor kommer det fra?

En af de første gange Jesus talte offentligt, var i synagogen i Nazareth, hvor han var vokset op. Han læste højt fra profeten Esajas og forklarede bagefter, hvad teksten betød. Den scene er blevet et billede på, hvad der sker i kirken, når vi hører Bibelen og får den fortolket.

Lige fra de første kristne menigheder har man læst op fra Bibelen – både fra Det Gamle Testamente, Paulus’ breve og evangelierne. Martin Luther mente, det var vigtigt, at folk hørte Bibelen på deres eget sprog, og at præsten hjalp med at forklare, hvad det betyder.

I dag læser vi to eller tre stykker fra Bibelen i højmessen – og teksterne følger en fast plan (1. og 2. tekstrække), der skifter hvert år.

Fakta

Hvordan foregår det?

Når præsten har læst evangeliet, svarer menigheden: ”Gud være lovet for sit glædelige budskab.” Det viser, hvor vigtigt Bibelens ord er i kirken. Bibelen ligger på alteret som et tegn på, at det er herfra, vi henter liv og retning.

Når der læses op, rejser menigheden sig – som en respekt for Guds ord. Derfor læses det fra den fysiske bog – så vi både kan se og høre, at det er noget særligt. Det er ikke bare information, som fra en avis eller Ipad. Det er ord fra en Bibel-bog, der kan åbne vores liv og give os tro og håb.

Stemmen, der læser op, betyder meget. Den personlige måde at læse på påvirker, hvordan vi forstår teksten. Også rummet spiller ind – en lille kirke eller en stor domkirke giver forskellig stemning og lyd.

Fakta

Hvilke muligheder er der?

  • Bibelen: I folkekirken bruges normalt Bibelen fra 1992 (den autoriserede udgave), men der findes også en mere nudansk udgave fra 2020 (Bibelen 2020). Nogle foretrækker det højtidelige og anderledes, andre det forståelige og nutidige ord. Man må finde den oversættelse, der passer bedst til menigheden.
  • Andre stemmer: Det behøver ikke altid være præsten, der læser op. I nogle kirker læser frivillige fra menigheden op.
  • Andre tekster: I højmessen er teksterne fastlagte, men ved andre gudstjenester kan præsten vælge frit. Nogle steder læser man et helt evangelium over flere søndage. Ved mere stille gudstjenester – som mindfulness eller meditation – kan ét enkelt vers være nok til refleksion.