Fortsæt til hovedindholdet
3. søndag efter trinitatis
Homiletiske overvejelser 3. s. e. trinitatis

Homiletiske overvejelser

Man vælger da ikke mellem sine børn – eller gør man? 
I Netflix-serien The Crown om den engelske dronning Elizabeths lange regeringstid, falder samtalen på et tidspunkt på favoritbørn. Dronningen fastholder stædigt, at hun skam ikke vælger mellem sine børn og bestemt ikke foretrækker nogen frem for andre. Men prins Philip svarer, at der altid vil være ét af børnene, forældrene har særligt varme følelser for. Ikke nødvendigvis det samme barn – det kan sagtens være fars pige og mors dreng, eller omvendt. Men: "ét af børnene vil altid stå en forælders hjerte særlig nær", fastholder han. 
Evangeliet fortæller om en forælder, der ikke valgte mellem sine børn og behandlede dem lige, selvom de var så forskellige, som kun den store og den lille kan være det. Mellem mennesker er der forskel, blandt andet fordi vi er så forskellige. Men over for Gud er vi alle lige. Men hvad med over for hinanden?

Opbyggelighed
"Men her begynder der en ny historie, historien om et menneskes gradvise fornyelse, om hans langsomme genfødsel, hans overgang fra en verden til en anden, hans bekendtskab med en ny virkelighed, som han hidtil intet havde anet om. Det kunne give stof til en ny fortælling; men denne fortælling slutter her"(Fjodor Dostojevskij: Forbrydelse og straf, s. 668). 
Sådan slutter fortællingen om dobbeltmorderen Raskolnikov. Efter knap 700 sider om et menneskes fornedrelse, tungsind og nihilisme – for Raskolnikov gælder ingen universel etik og ingen absolutte værdier – slutter hele dramaet med denne spire af ny begyndelse. De grusomme forbrydelser og ulidelige kampe med sig selv og omgivelserne, der til sidst fører til domfældelse og strafarbejde i Sibirien, ender alligevel med muligheden for et helt forvandlet menneske. I romanen opstår muligheden gennem den prostituerede Sonja og hendes eksemplar af Det Nye Testamente. 
Med andre ord: Der er altid en ny fortælling om et menneske, uanset dets liv og skæbne. En fortælling, der måske kun lige er ved at spire frem, men som har kraften til at bygge et menneske op helt forfra. Den begynder med Guds tilgivelse.