4. søndag efter påske
Kollekter 4. s. e. påske

Kollekter

Som indledningskollekt har vi valgt missalekollekten (den første af alterbogens), som tager temaet op om vores forankring til den kilde, som er næring til ægte glæder under de mange og ikke altid nemme omskiftelser i livet. Bønnen knytter dermed an til den åndelige frisættelse og deraf følgende glæde hos den troende, som vi ser som dagens tematik.
Den afsluttende kollekt er Elof Westergaards fra Gudstjenestens bønner 1 (Aros Forlag 2012). Denne kollekt lægger vægt på lys, glæde, håb og forventning og passer derfor også godt til dagens tema.