Måtte der komme flere bibelhistoriske fortællinger som gammeltestamentlige læsninger i en kommende alterbog! En fortælling giver en anderledes åben indgang til både gudstjenesten og Bibelens indhold, end de mange profetlæsninger, der fylder den nuværende gudstjenesteordning. Profetcitaterne er proklamationer.
Fortællingen er dynamisk og inddragende, den tager os med.
Det rammer os at høre om David, der rasede over manden, som udbyttede en fattig og tog hans eneste lam. Men manden var ham selv.
Epistlen er helt anderledes i karakteren. Stilen er filosofisk og perspektivet universelt: I skabningen er indlejret en tomhed, men skaberen vil dog ikke, at skabningen skal blive i den. Hele skabningen sukker derfor, anført af Guds børn, efter forløsning. Vi taler om, hvad vil det sige. Er Guds børn en slags foregangsmænd og -kvinder i verden? I så fald fortæller evangeliet, hvad Kristus giver dem at gå foran med. En grundfortælling bliver til en universel længsel, der munder ud i en enkel leveregel: Vær barmhjertige!
Dagens læsninger er en varieret buket af genrer. Kan vi foreslå lige så varierede salmer, der står lige så godt til hinanden?
