6. søndag efter trinitatis
Kollekt 6. s. e. trinitatis

Kollekt

Anna Sophie Seidelins kollekt i Tillæg til alterbogen (Det Kgl. Vajsenhus’ forlag, 1993), der skal læses langsomt, rammer søndagens alvor og bevægelse. Modsætningen mellem denne dejlige jord – vi er sommerglade! – som Gud har skabt i sin evige godhed og os smålige mennesker, der spærrer os selv og hinanden inde. Hjælp os ud til et glædeligt liv med vore medmennesker! Og alvoren: du ofrede din egen Søn på at sætte os i frihed. Han handlede. Og ”vi beder dig med én mund: tag ikke din Helligånd fra os”. Sådan bliver hjerterne stemt til at tage imod.