6. søndag efter trinitatis
Tværfagligt notat 6. s. e. trinitatis

Tværfagligt notat

Jens Nielsen og Eva Tøjner Götke

Tua res agitur – det handler om dig. Det kan være en overskrift på denne søndag. Søren Kierkegaard vender tilbage til den vending gang på gang. Kristendom er ikke noget, vi taler om, når vi er i kirke. Kristendom er handling: Du skal elske din næste. Og Kristus er inkarnationen af den ultimative kærlighedsgerning – for din skyld: Du er befriet til at leve et nyt liv: for Gud og for din næste. Tro det og gør det! 


Din drøm om verden som en julihave 
6.-10. søndag efter trinitatis

Gudstjenestens tid og sted
De fem søndage, vi har arbejdet med, ligger midt i sommeren. Sommertid er lethed og glæde og bekymringsløshed. Folk kommer i kirke iklædt sommertøj. Den glæde fejrer vi gudstjeneste på, og den får dybde i mødet med søndagenes tekster, så vi kan gå fra kirke iklædt Kristus. Sommersalmer er det ene benspænd, vi har givet hinanden.

Tradition og fornyelse
Er du til Laub eller Lissner? Dette ser vi ikke som modsætninger, men som noget, der komplementerer hinanden. Ved gudstjenesten skal det gamle, det kendte, traditionen gøres ny. Og ved at plante en traditionel salme på et utraditionelt sted, kan den få både ny betoning og betydning og farve. På samme måde kan de nye, knapt så indsungne salmer, vække en genkendelighed ved at synges i den klassiske højmesse. Så… det andet benspænd, vi har givet hinanden, er hver søndag at indsynge en salme med rytmisk melodi eller nyere tekst fra 100 salmer (Eksistensen, 2016) eller Kirkesangbogen (Det Kgl. Vajsenshus' Forlag, 2017). Vi véd, at det måske ikke er salmer, der holder i længden. De er som sommerblomster i en julihave.

Højmesseordning 
Vi har arbejdet med en gudstjeneste, som har de to læsninger i formessen, epistlen efterfulgt af trosbekendelsen, da vi ikke regner med dåb i sommerferien. Vi har valgt en nadversalme, som synges af menigheden, i hvert fald sidste vers, efter bortsendelsesordene.

Vi tænker, at den danske sommer er et billede på trinitatistiden, hvor troen skal vokse i vores hjerter. Den modnes langsomt, sådan som den danske sommer er i grøde og lader modningen ske hen over tid, langsomt. 
”Dåbens gave: din drøm om verden som en julihave” (”Med favnen fuld af kærlighed”, 100 salmer nr. 844).