Fortsæt til hovedindholdet
8. søndag efter trinitatis
Kollekt 8. s. e. trinitatis

Kollekt

Anna Sophie Seidelins kollekt i Tillæg til alterbogen (Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 1993), der skal læses langsomt op, har sin styrke i at tale bibelsk om det at ville bedrages. Den er en bekendelse og samtidig en bøn om hjælp. Om at blive mindet om ham, der er hjælpen, og som giver os øjne for det, vi skal gøre. Derudover udmærker bønnen sig ved sin eskatologiske slutning ved at sætte ord på saligheden. Derved bliver vi – i bønnens sprogtone – stemt til gudstjeneste: at blive sat ind i en historie, der overgår vores her og nu.