Fortsæt til hovedindholdet
Fastelavns søndag
Salmevalg fastelavn

Salmevalg

DDS 260 Du satte dig selv i de nederstes sted

DDS 192 Hil dig, frelser og forsoner

DDS 441 Alle mine kilder

DDS 70 Du kom til vor runde jord

100S 847 Kalken med ordet

DDS 29 Spænd over os dit himmelsejl

1. salme: ”Du satte dig selv i de nederstes sted”. Teksten passer til epistlen, der taler om Jesu lidelse og nedstigen til fængslede, og til et verdensomspændende eller universelt perspektiv, der viser Jesus Kristus, som den der ikke bare lider, men også lever for os og med os.

2. salme: ”Hil dig, frelser og forsoner” på Hoffmanns melodi. I dåben kåres Jesus til frelser og forsoner, salmen fremhæver og udvider det perspektiv og peger på det tvetydige i menneskets trang og uformåen i forhold til at tilbede ham.

3. salme: ”Alle mine kilder” taler som Gud fra den åbne himmel og har en vidunderlig kinesisk æske-struktur: Inderst hos alt og alle skal Guds kilder være i folkefærdet, der bar moderen, i moderen der bar Jesus, i Jesus der bærer ordet, i ordet der bærer dåben og den døbte Jesus, hvorfra jord og himmel genfødes, og æsken sprænges. Alt er nyt.

4. salme: ”Du kom til vor runde jord” understreger det verdensomspændende aspekt, og at det er Jesus, der er Herre.

5. salme: I ”Kalken med ordet” mødes det himmelske og det jordiske og holdes tæt sammen med fine skæve Grotrian-billeder. Eksempelvis kan havet ikke rummes i en menneskemund, men alligevel kan Grotrian sige: ”Havet forstummer/ midt mellem gumme/ der trængte til en Kristussti”. Nadveren skiller vandene som Moses Det Røde Hav: Man kan gå tørskoet hjem. Jesper Gottliebs melodi bringer mindelser om den doriske toneart og bærer teksten fint frem. Kan synges både under uddeling og bruges som nadververs.

6. salme: ”Spænd over os dit himmelsejl”. En trinitarisk salme, der følger trosbekendelsens led og understreger det fællesskab, man går ud af kirken i. Salmen har karakter af en bøn, om at Gud vil spænde sit himmelsejl over os, skænke os vand fra det kildevæld, der ikke kommer fra os selv, og lade Hellig-ilden, Ånden, brede sig og give mod til livet i fællesskab.