Det gode kirkeliv i fremtiden fordøve og hørehæmmede kirkegængere
Undersøgelsen ”Folkekirkens betjening af døve og hørehæmmede medlemmer” giver input til udvikling på området
Forholdene på området for døve og hørehæmmede er i forandring, det skal folkekirken tage højde for i arbejdet med området fremover, konkluderer undersøgelsen ”Folkekirkens betjening af døve og hørehæmmede medlemmer”, som er udarbejdet af Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter i samarbejde med Haderslev Stift.
Over de sidste årtier er det blevet almindeligt at indoperere høreapparater (cochlear implantat – CI) hos især personer, som bliver født døve eller med væsentlig hørenedsættelse. Dermed overgår en betydelig del af døvegruppen til gruppen af hørehæmmede og bliver desuden frarådet af sundhedsvæsenet at lære tegnsprog. Den udvikling forandrer døvesamfundet, som derved bliver mindre over tid, men også mere komplekst, og giver bekymringer blandt døve om de samfundsmæssige, kulturelle og sproglige konsekvenser. Derfor skal folkekirken i sin betjening af døve tage hensyn til de forskellige behov hos de ældre og de yngre, der er vokset op under forskellige forudsætninger og med forskellige muligheder.
I gruppen af hørehæmmede bruger ni ud af ti personer ikke hjælpemidler som høreapparat eller CI. Og gruppen er ofte ikke bevidst om hørenedsættelsen eller opfatter det som tabubelagt. Derfor gør personer med hørenedsættelse ofte ikke opmærksom på sig selv og sine behov. Samtidig er gruppen så stor, at den vil være væsentligt til stede i langt de fleste af landets menigheder. De forhold gør folkekirkens betjening af de hørehæmmede vanskelig og kalder på typer af hjælpemidler, som alle kan have gavn af i kirkerummene og sognegårdene – også uden at bruge særlig teknologi som f.eks. høreapparater.
Folkekirkens betjening af døve dækker med den nuværende struktur behov i hele landet. Det gør den ikke længere efter samme intention på området for hørehæmmede, hvor der øst for Storebælt i øjeblikket ikke er hverken et kirkeudvalg eller en landsdelspræst, og hvor der vest for Storebælt er udfordringer med at sikre kontaktpræster i provstierne. Derfor er der behov for at skabe en mere bæredygtig struktur på området, som kan sikre, at de hørehæmmedes behov dækkes.
Undersøgelsen kommer ikke med løsninger, men stiller spørgsmål, der kan skabe grundlag for en videre inddragende proces, så der kan findes gode løsninger.
Døve i Danmark
Der er ca. 4000 døve i Danmark, som har tegnsprog som deres modersmål. Geografisk er de spredt over hele landet, dog bor en større samling i Storkøbenhavn. Folkekirken har en vigtig rolle kirkeligt, kulturelt og socialt som samlingspunkt for døve og betjener gruppen af døve med hensyn til deres behov ud fra to modeller. I Østdanmark med én døvepræst i en fast kirke i København og én døvepræst, som kører ud lokalt. Og i Vestdanmark med tre døvepræster, der løbende kører ud lokalt.
Undersøgelsen peger på tre centrale temaer, som folkekirken med fordel kan have for øje i det videre arbejde med betjeningen af døve. Det første er ”Hensigtsmæssig organisering af betjeningen”. Her spørges der:
- ”Er der erfaringer fra de to betjeningsmodeller, som kan benyttes til at styrke organisering og menighedsliv i den anden model?”
- ”Hvordan kan folkekirkens organisering fremadrettet i højere grad understøtte døveprovstens og døvepræsternes virke i forhold til menighederne?”
I relation til organiseringen er interessenterne på døveområdet kommet med deres fremtidsønsker og behov i undersøgelsen. Her ønsker fx menighedsrådet i Vestdanmark større lokal tilstedeværelse af døvepræsterne, især i Nordjylland, ligesom menighedsrådet gerne vil have egne faste kirker. Menighedsrådet i Østdanmark kunne godt tænke sig, at døveprovsten tilegner sig tegnsprog og får flere ressourcer til at blive en del af kulturen. Biskopperne ser en mulighed for at forenkle det administrative, hvis man overvejer andre modeller for stiftstilknytning og gejstligt tilsyn. Provst og menighedsråd efterlyser en kvote til døveområdet i provstens stilling samt klarhed over roller og ansvar.
Andet tema er ”Praktiske forhold omkring menighedernes arbejde”. Her er spørgsmålet:
- ”Hvordan balancerer man lokal tilstedeværelse og hensyn til praktisk gennemførelse, så man får bedst muligt kirkeliv?”
Under det tema ønsker menigheder og døvepræster fx flere ressourcer både økonomisk og personalemæssigt til menighederne. Der er ønske om bedre administrativ understøttelse af præsterne samt tid og ressourcer til udvikling af arbejdsmiljøet. Menighedsrådet i Vestdanmark vil gerne have faste kirketjenere, mens biskoppen over Københavns Stift gerne ser, at Døves Kirke er udgangspunkt for den fælles præsteindsats i Østdanmark, og at præsterne i øst derfor kommer dagligt i kirken for at styrke fællesskabet.
Det tredje tema er ”Det gode kirkeliv i fremtiden”. Her stiller undersøgelsen fire spørgsmål:
- ”Hvordan sikrer folkekirken, at man understøtter de forskellige sprog i menighederne, så alle døves behov mødes?”
- ”Hvordan kan folkekirken tage aktivt del i udviklingen af døveverdenens åndsliv i fremtiden?”
- ”Hvordan kan den unge generation af døves behov og ønsker være med til at forme fremtidens kirke for døve?”
- ”Hvordan engagerer vi i fremtiden døve som frivillige i kirkelivet?”
Til det tema ønsker interessenterne overordnet en fælles dialog om den videre retning for betjening af døve og har forskellige ønsker til forbedring af kommunikationen til døve. Der nævnes blandt andet sproglig udvikling af døvepræsterne, større tilgængelighed på tegnsprog af bibeltekster og teologisk materiale, nytænkning af kommunikationsplatform eventuelt i en app, og at der bruges teknologiske virkemidler i gudstjenesterne i form af skærm eller lærred, ligesom der peges på AI-teknologi som en mulighed for simultantolkning i kirkerne. Menighederne ønsker mere kirkeliv, der fx kunne være bibellæsning, spaghettigudstjenester og babysalmesang.
Hørehæmmede i Danmark
Ca. 700.000 danskere i den arbejdsdygtige alder (18-64 år) er hørehæmmede. Dertil kommer børn, unge og ældre. Folkekirken har etableret en struktur på området for de hørehæmmede med en landsdelspræst henholdsvis øst og vest for Storebælt med eget folkekirkeligt udvalg, der skal gøre folkekirken tilgængelig for de hørehæmmede. Det skal ske i et samarbejde med et netværk af kontaktpræster i landets provstier.
Undersøgelsen indkredser to centrale temaer, som folkekirken med fordel kan fokusere på i det videre arbejde med betjeningen af hørehæmmede. Første tema er ”Funktionsdygtig struktur for betjeningen i fremtiden”, hvor der spørges:
- ”Hvordan skaber folkekirken god kirkelig tilgængelighed fremadrettet?”
- ” Hvordan kan strukturen gives styrket handleevne, så den kan blive selvsupplerende, og så lokalt kirkeliv med hørehensyn sikres bredt ud i folkekirken?”
I forhold til strukturen ønsker landsdelspræsten og provsten, at provsten får officielt ansvar for hørehæmmede med mandat til bl.a. at sikre, at der bliver udpeget kontaktpræster i provstierne. Og sammen med kirkeudvalget ønsker landsdelspræsten en systematisering af kontaktpræstenetværket, så der er kontaktpræster i alle provstier med tydelige roller og ansvar. Landsdelspræsten peger desuden på, at funktionstillæg til kontaktpræster vil styrke rekrutteringen. Og han foreslår bl.a., at der bliver oprettet endnu en stilling som landsdelspræst for hørehæmmede i landsdel vest, som har fokus på tegnsprogskommunikation.
Andet og sidste tema er ”God fremadrettet betjening af hørehæmmede”. Undersøgelsen peger på et udtalt behov for at gøre betjening af hørehæmmede almindelig i folkekirken, derfor lyder spørgsmålene til dette tema:
- ”Hvordan sikrer vi fremadrettet, at hørehæmmede trygt kan komme i alle kirker og vide, at der tages hørehensyn?”
- ”Er sognepræsterne og de øvrige ansatte i folkekirken klædt godt nok på til at sikre, at de hørehæmmede i menighederne ikke hægtes af?”
- ”Hvordan sikrer vi, at den høretekniske teknologi udbredes i folkekirken og kommer i lokal anvendelse i folkekirkens dagligdag – herunder også, at den tilpasses og udvikles til kirkens behov og brug, hvor det er nødvendigt?”
- ”Hvordan kan folkekirken gøre det nemt for hørehæmmede at deltage, selvom de måske ikke benytter høreapparat eller CI?”
Interessenterne på området har mange ønsker og forslag i relation til betjeningen. Overordnet drejer det sig især om oplysning, teknikken til hørehensyn, og hvordan kirkeliv med hørehensyn bliver bedst.
De foreslår bl.a. oplysningsforløb på Pastoralseminariet, så nye præster bliver opmærksomme på målgruppen, og at kirkernes personale bliver undervist, så de bliver bevidst om målgruppen og de tekniske hjælpemidler. Ligesom folkekirkens medlemmer skal oplyses om hørehensyn i de lokale kirker. Der er også ønske om, at der bliver sat en inddragende dialogbaseret forandringsproces i gang i folkekirken, så der kan skabes en fælles kultur om hørehensyn.
Til den tekniske side er der bl.a. ønske om, at der bliver lavet et cirkulære til sikring af teknisk standard, og at alle kirker, sognegårde, menighedshuse og kirkelige samlingssteder skal have teleslynge og højtaleranlæg. På længere sigt mener interessenterne, at teleslynge i fremtiden med fordel kan erstattes af Auracast, som er en ny trådløs lydteknologi, og at der i det hele taget skal være et løbende fokus på ny, gavnlig teknologi, f.eks. brug af AI.
Når det gælder kirkeliv, udtrykker interessenterne behov for et obligatorisk aktivitetsniveau med hørehensyn i landets kirker. Og der er forslag om, at der i hvert stift skal være en gudstjeneste med særligt hensyn hver søndag og mindst én årlig børnegudstjeneste.