Fortsæt til hovedindholdet
Juleaften
Tværfagligt notat juleaften

Tværfagligt notat 

Margrethe Thestrup Østergaard og Steffen Ringgaard Andresen

Julegudstjenesten er det højtidelige ’introitus’ i mange familiers julefejring. Julegudstjenesten må gerne bidrage til den juleglæde, det er at møde det kendte. Salmevalget bør derfor være traditionelt, så både børn og voksne oplever en hjemlighed i gudstjenesten, der er med til at understøtte den fællesskabsfølelse i både familier og samfund, som ellers kan være truet fra så mange kanter. 
Vi værner bedst om det trygge og hjemlige ved så vidt muligt at blive ved barnet i krybben; med alle de mange mennesker, der har fundet ind i kirken og sidder på alterskranken og i midtergangen bliver kirken til den varme stald. Så kan vi juledag gå lidt ud af stalden. Og også tage fat på julesorgen. Er salmevalget traditionsbundet, må prædikenen dog gerne overraske ved aktualitet.