Frivillige i folkekirken: Er der nogen, vi overser?
Temahæfte viser veje til, hvordan sognekirkerne kan arbejde mere strategisk med at rekruttere og fastholde frivillige
Sognekirkerne er glade for deres frivillige, og dele af arbejdet kunne heller ikke udføres, hvis de ikke var der. Men mange kirker har for få af dem, og da de fleste frivillige også er mellem 60 og 80 år, kommer der til at mangle endnu flere. Samtidig bejler flere og flere sektorer til frivillige, så der er rift om dem. Temahæftet ’Frivillige i folkekirken: Er der nogen, vi overser?’, som er udarbejdet af Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter, viser veje til, hvordan kirkerne kan arbejde mere strategisk med at rekruttere og fastholde frivillige.
Hent temahæftet her: ’Frivillige i folkekirken: Er der nogen, vi overser?’.
Tre grupper, som er oplagte at spørge
Sognekirkerne kan med fordel starte med at se på, hvilke frivillige de allerede har. Det kan gøre det tydeligt, om der er nogle grupper af personer, de har overset at prøve at involvere som frivillige, og som derfor er oplagte at spørge. Generelt er to ud af tre frivillige i sognekirkerne kvinder, viser undersøgelserne bag temahæftet. Der er ikke så mange mænd, personer med lange videregående uddannelser og personer under 50 år.
De tre gruppers drivkraft
Når man prøver at rekruttere frivillige, kan man altid fremhæve, at deres frivillige arbejde gør en forskel for andre, og at de kommer ind i et socialt fællesskab. Når det gælder mænd, kan man oven i det appellere til det frivillige arbejdes betydning for lokalsamfundet, og at deres faglighed kan blive bragt i spil, fordi det er en motivationsfaktor for mænd. Akademikere og personer under 50 år er især motiveret af, at deres indsats gør en forskel for andre, men det er også en drivkraft for akademikerne, at de kan bruge deres faglighed. Når personer under 50 år bliver frivillige, er det tit, fordi deres børn deltager i nogle aktiviteter i sognekirken, så man kan som sognekirke overveje, om man kan rekruttere frivillige gennem forældre til fx konfirmander, minikonfirmander og babysalmesang.
Spørg bredt og personligt – mange siger ja
En personlig opfordring trumfer alle andre måder at rekruttere frivillige på. To ud af tre er begyndt som frivillige efter en personlig opfordring. Og der behøver ikke at være nogen særlig nær relation mellem den, der spørger, og den mulige frivillige. De fleste frivillige bliver rekrutteret af folk, de kun kender overfladisk. Det kan være bekendte fra løbeklubben, andre kirkegængere til kirkekaffen, præsten, der skal konfirmere ens børn, eller de øvrige ansatte i kirken. Temahæftet henviser til forskning, der peger på, at folk kan have nemmere ved at sige nej til en opfordring fra folk, de kender godt, fordi de ved, at deres relation vil bestå alligevel, mens der er større chance for et ja, hvis man spørger nogen, man kun kender perifert, fordi de gerne vil være imødekommende.
Opgaverne skal matche de frivillige
Det er vigtigt at matche opgaver og frivillige, så de passer bedst muligt sammen. Over halvdelen af de frivillige i sognekirkerne udfører praktiske opgaver, og det er mest de ældre, der gør det. Kun godt hver tredje frivillige under 50 år laver praktiske opgaver, de er mest involveret i opgaver i gudstjenesten og i opgaver med direkte kontakt til deltagere. Mænd er heller ikke specielt interesseret i praktiske opgaver, de vil gerne lave andre frivillige opgaver, især i forbindelse med gudstjenesten. Akademikerne påtager sig gerne opgaver ved gudstjenester og opgaver, der indebærer direkte kontakt med deltagere, ligesom de udfører ledelses- og administrationsopgaver.
Korte samtaler med de ansatte er guld værd
Når sognekirkerne vil vise deres frivillige, at de værdsætter dem, er kurser ikke interessante for ret mange frivillige, viser undersøgelserne. Og der er stor forskel på, hvor glade de forskellige frivillige er for frivillighedsfester. Jo længere uddannelser, jo mindre betyder fester for dem. Derimod synes to ud af tre frivillige, at det er vigtigt, at præsten eller især de andre ansatte snakker med dem. Gør de det, føler de frivillige sig set, og det er med til, at de føler, at deres indsats bliver anerkendt. Både når de får tak og konstruktiv feedback på, hvordan de udfører en opgave.
Om udgivelsen
Temahæftet 'Frivillige i folkekirken: Er der nogen, vi overser?' er udarbejdet af Kristine Bjerg Skræddergaard og Birgitte Graakjær Hjort for Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter og publiceret i marts 2023.
Temahæftet kan hentes i en digital udgave her: ’Frivillige i folkekirken: Er der nogen, vi overser?’ eller bestilles gratis i en trykt udgave ved henvendelse til Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter: fuv@km.dk
I Kirkefondets magasin Kirken i dag, hvor temahæftet er et indstik, præsenteres undersøgelsens resultater også i kort form i to artikler: