Flere og flere kommer i de
kommende år til at dø i eget hjem. Hospitalerne er i stigende grad
behandlingssteder, hvor man bliver udskrevet, når helbredende behandling er
ophørt. Oprindelig havde præsten en vigtig plads ved dødslejet, men lægen satte
sig på præstens plads og de døende blev flyttet fra hjemmet til hospitalet.
Bevægelsen er nu den modsatte vej. Både hospitals- og hospicepræster fortæller,
at alvorligt syge og døende og deres pårørende efterspørger samtaler med
præsten, men hvad med sognepræstens rolle i forhold til døende og dennes
pårørende? Hvordan bliver vi bedre til at varetage denne for præsten klassiske
sjælesorgsopgave?
1. Når boblen brister - den sjælesørgeriske samtales muligheder og begrænsninger i mødet med alvorlig sygdom og død
2. Sorg som viskelæder eller huskeblok? - et teologisk perspektiv på sorg
3. Børn, unge og sorg - Samarbejde med hjemmesygeplejersker og hjemmepleje
Tidl. lektor og sognepræst, ph.d. Helle Schimmell:
1. Tilknytning
2.
Sjælesorg til mennesker med demens/kognitive svækkelser
Palliationssygeplejerske, Birte Stoffersen, Team for Lindrende Behandling, Aalborg:
Alvorlig sygdom og død - fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle udfordringer
Sognepræst Inge Marie Kirketerp Hansen, Gjellerup sogn:
Salmer og sjælesorg – er der trøst i tekster og toner?
Hospitalspræst, MHP, Birgitte Bjørn Stimpel, Bispebjerg Hospital:
På Herrens mark med alvorlig syge og døende.
Socialrådgiver Jannie
Emborg, Hospice Vangen og Team for lindrende behandling, Aalborg:
Social palliation
Lone Vesterdal, sognepræst,
master i sjælesorg, ph.d-studerende, forfatter og praktiserende læge Inger
Uldahl Juhl:
Lokalt
tværfagligt netværk mellem praktiserende læger og sognepræster – erfaringer,
muligheder og fremtidige perspektiver
Uddannelses- og afdelingsleder, ph.d, MPG, Ulla Morre
Bistrup, FUV:
Begravelsessamtalen og
begravelsestalen som sjælesorg