Vi talte om, at
- vi på trods af den barske tekst alligevel sætter pris på dens realitetssans.
- man kunne tage fat på kamptemaet – både: at kæmpe for alt, hvad du har kært/dø om så det gælder, og kampen om magt (autokraterne i den politiske hverdag).
- prædikenen ikke må lukke øjnene for vore vilkår i verden. Her har vi alle kors, der må bæres. Men gudstjenesten (prædiken, salmer og musik) må også forkynde evangeliet om, hvad der er på den anden side af korset: opstandelse og en glæde, som aldrig forgår.
- der også er noget bag korset. Tiden i dag – med MeToo-oprulninger i hobetal, statuer smidt i vandet på baggrund af de historiske forhold – opfordrer i høj grad til, at man tør se dårligdomme i øjnene, konfronteres med dem, og i kirken trods alt også forkynde en støttestav gennem evangeliet og dets tolkning.
