Fortsæt til hovedindholdet
2. pinsedag
Musikvalg 2. pinsedag

Musikvalg

Forslag til præ- og postludium, korsang og solo-/enstemmig sang. 

Vi begynder gudstjenesten i en stemning af bøn og søgen – vi søger efter svar, ligesom Nikodemus. ”Nu bede vi den Helligånd” er en bøn, og nogle kirkegængere vil kunne genkende melodien og de tilhørende ord. Samtidig virker Buxtehudes leg med fraserne afsøgende. Boëllmanns meget enkle ”Musette” stiller mange spørgsmål med sine afkortede fraser og opadsøgende bevægelser. Selvom gudstjenesten – mødet med Kristus – ikke nødvendigvis giver de svar, vi forventede, så tror vi dog, at vi kan gå opmuntrede hjem. Derfor sender vi folk ud af kirken med et kraftfuldt og optimistisk stykke musik, der samtidig markerer afslutningen på årets pinsefejring.

Præludium
D. Buxtehude: ”Nu bede vi den Helligånd”, BuxWV 208, Danske orgelkoraler – 303 koralbearbejdelser, Forlaget Mixtur, 2015
L. Boëllmann: “Musette, F-dur”, Organ Music for Manuals 1, Oxford University Press

Postludium
T. Dubois: ”Marche-Sortie”, Jubilate, Gehrmans Musikförlag 1998
Hans Matthison-Hansen: ”Postludium V, F-dur”, Sex Postludier for Orgel, Dan Fog Musikforlag 1978

Korsang
Bøhmisk/Harals Vilstrup: ”Livets fylde, glædens glans”, DDS 317 
Johann Horn/ Lisbeth Smedegaard Andersen: ”Gådefuld er du, vor Gud”, DDS 22. To poetisk kraftfulde salmer med smukke og fyndige, gamle melodier.

Solo-/ enstemmig sang
Bo Gunge/ Holger Lissner: ”Lyset vælder ind i verden”, Endnu en dag: sange til morgen og aften, Eksistensen, 2017
Mads Granum/ Holger Lissner: ”Lyset vælder ind i verden”, Højskolesangbogen 19. udgave, nr. 31
Holger Lissners smukke og enkle morgensalme om lyset, der trænger ind i verden, byen, stuen, sindet og er Kristus selv. Teksten har fået to smukke melodier. Bo Gunges lange toner, giver ro og eftertænksomhed båret af en enkel og alligevel overraskende harmonik. Mads Granums jazz-ballade er mere ligefrem i melodiens ottendedelsbevægelser med hans stilsikre jazz-harmonik som fundament. Sangen er meget fortolkningsåben for en stærk sangsolist.