Uddybende kursusbeskrivelse:
Al kirkelig teologi må have som sit sigte at begrunde og fremme den kristne tros relevans og aktualitet i sin egen tid. Det er en underliggende præmis for kursets måde at arbejde på, at forudsætningen for at forstå relevansen af kristendommen og således også at blive i stand til at formidle den videre, er, at præsten er i besiddelse af en ”tilegnet teologi”. Præsten er ikke blot en teologisk fagperson, men også en ”teologisk eksistens”, dvs. en, der så at sige ikke kun skal leve af teologien, men også leve med, ud fra og på teologien. For at kunne videreformidle kristentroens sandhed er det ikke tilstrækkeligt blot at være i besiddelse af teologisk viden, man må også på et mere personligt plan have gjort sig en erfaring med denne tro som en eksistentielt vedkommende sandhed. På specialuddannelsen skal vi således arbejde konstruktivt og relevansfokuseret med aktuelle problemer og udfordringer for teologien og den kristne tro, samtidig med at vi ud fra en forståelse af teologien som et eksistentielt anliggende bevarer fokus på den personlige (uden at give køb på den professionelle) tilegnelse af teologiske tanker og positioner.
Fhv. sognepræst, forfatter Johannes Værge:
Rygter om Gud. Gudsbilleder på godt og ondt.
Sognepræst, Eva Holmegaard Larsen:
Lidenskab og tro i præstegerningen.
Professor, Peter Øhrstrøm, Institut for Kommunikation og Psykologi, AAU:
Tro og videnskab.
Videnskabelig assistent ved Center for Grundtvigforskning, ph.d., Sasja Emilie Mathiasen Stopa:
At leve i nøgen tillid til Gud – Luthers forestilling om den skjulte Gud og dens nutidige relevans
Lektor, ph.d. Christine Svinth-Værge Põder, TF, KU:
Retfærdiggørelseslærens aktualitet - nye perspektiver på Luther 2.
Lars Sandbeck:
1. Apologetik i en postkristen epoke.
2. Har vi en dåbsteologi?
3. Guds almagt og det onde.