Hvordan erindrer vi? Hvilke ritualer og rum står stærkt i vores erindring? Kan vi appellere mere og bedre til erindringen i vores ritualer og brug af rum? Kurset vil rumme oplæg om erindringens fænomenologi, erindring og historiebrug, erindringer om rum og ritualer i litteraturen og drøftelser af kirkerummets betydning og af mulige erindringskasualier hele livet igennem.
Hvilke perioder i livet husker vi bedst, hvordan påvirkes vores erindringer af den omgivende kultur, og hvordan kan rum og ritualer være med til at vække erindringer fra et levet liv.
Litteraturformidler Nanna Damsgaard-Larsen, Herlev Bibliotek:
1.-2. Erindringens rum og ritualer som litterært motiv.
Ulla
Morre Bidstrup:
1. Vi
mindes vores døde. Kirkelige mindegudstjenester og ritualer i anledning af
større katastrofer.
2. Erindringsritualer.
Dåbs- og konfirmations-jubilæer, runde bryllupsdage i kirken og allehelgensfejring er eksempler på erindringskasualier. Hvad karakteriserer disse ritualer og kan de udvikles yderligere?
Historiker Hannibal Munk, RUC:
1. Erindringsforskning og historiebrug.
Mennesker skaber, omformer og sammenfletter aktivt erindringer og bruger
historie til forskellige formål. Hvad ved vi om erindringsprocesser?
2. Billeder,
historiebrug og erindring
Sognepræst Jørgen Demant:
Rum og ritualer. Hvad gør rummet for ritualet – og ritualet for rummet?
Vidensmedarbejder, ph.d. Rose Marie Tillisch:
Demens, erindring, rum og ritualer. Hvad
skal der til, for at vi husker, hvem vi er?