Der er blandt teologer en per tradition privilegeret optagethed af ånd – og i mange sammenhænge ligefrem en tendens til at sætte ånden og ”det åndelige” i modsætning til legemet og ”det legemlige”. I kristendommen er mennesket imidlertid netop en enhed af krop og ånd. Krop er ikke noget, man har, men noget, man er. I sundhedssektoren, hvor der er så udtalt fokus på det kropslige, oplever vi som præster igen og igen, hvordan kroppen trænger sig på som en væsentlig dimension ved den menneskelige eksistens.
På dette års kursus for Præster i sundhedssektoren tager vi fat på kroppen i sjælesorgen. Det skal både handle om, hvordan kroppen er afgørende for den teologiske refleksion og om, hvilken betydning teologien kan have for herskende opfattelser af kroppen og den kultur, den indgår i. Kurset vil fra forskellige vinkler, teologiske og psykologiske, beskæftige sig med den syge og sørgendes krop og herunder også se på, hvad det gør ved sjælesørgeren at mærke mødet med syge og døende på egen krop.
Provst Kirsten Jørgensen:
Sygdommens krop.
Adjunkt, ph.d. Mikkel Gabriel Christoffersen, TF-KU:
Skam som sjælesørgerisk problem.
Skammen er lidelsesfuld og den smitter. Skammen vil skjule sig, men kan fremtræde som rødmen på kroppen og dermed blive synlig for den anden. Skammen er vanskelig at omgås med for sjælesørgeren, både når konfidenten skammer sig, og når sjælesørgeren selv gør det. Under formiddagens program vil vi undersøge skammens problem i en sjælesørgerisk kontekst og diskutere forskellige teologiske bud på, hvordan sjælesørgeren kan omgås med skammen.
Allan Køster, ph.d. og post doc. ved Det Nationale
Sorgcenter:
Den eksistentielle krop;
mellem fremmedhed og familiaritet.
En introduktion til, hvad det betyder at tænke eksistensen kropsligt, og
en analyse af hvordan sygdom introducerer en erfaring af at blive "fremmed for
sig selv". Efterfølgende en analyse af, hvordan de kropslige ændringer ved
sygdom påvirker fornemmelsen for den intime anden.
Lektor, ph.d. i
bevægelsespsykologi Helle Winther, Institut
for Idræt og Ernæring, KU:
1.-2. Kroppens sprog i sjælesorgens
og samtalens praksis.
Kroppens sprog har stor betydning for nærvær, kontakt og tillidsskabelse
i professionel praksis. Kroppen taler også i de stille øjeblikke. Derfor er det
vigtigt, at den professionelle kan se, læse og mærke det kropslige sprog. For
både resonans, nærvær og affektiv afstemning kan både mærkes og udtrykkes
igennem kroppen. Foredragsworkshoppen har også fokus på temaer som kontakt og
grænser i mødet med patienten. Herunder fokuseres der på, hvordan
opmærksomheden på egen krop og heartful presence kan understøtte mødet
og samtalen med den anden. Formiddagen vil udforme sig som et kalejdoskop af
forskningsbaseret teori, guidede øvelser, hverdagsnære dialoger og fælles
undren.
Sognepræst, ph.d. Tina Folke Drigsdahl:
Krop/Corpus som et åbent dynamisk felt