En sådan genåbning må vel at mærke ske på baggrund af en ny besindelse på, hvad det teologiske begreb menighed kan dække over og hvad et geografisk afgrænset område som et sogn kan betyde i dag. For vilkårene for menigheden og for sognet ændrer sig hele tiden. Det gør vilkårene for en lang række andre samfundsinstitutioner også, og på dette kursus har vi især inviteret andre fagligheder ind i samtalen. Vi vil rette opmærksomhed mod dominerende strømninger som medialisering, segmentering og nye fællesskabsformer i en virkelighed, hvor befolkningens geografiske mobilitet stiger. Samtidig vil vi anlægge teologiske, pastoralteologiske og litterære perspektiver på emnet for at kvalificere en både teologisk og tværfaglig debat om et samtidigt menighedssyn.
Ulla Morre Bidstrup:
1. Menighedssyn – Paulus, Luther, Grundtvig, Pontoppidan og hvad så?
2. Segment før menighed? Sinus-analyser som udgangspunkt for kirkeligt arbejde i Tyskland.
3. Dåb og begravelse på baggrund af segment-analyser. Oplæg og workshops.
Lektor, ph.d. Henrik Reintoft Christensen, Center for SamtidsReligion, AU:
1. Medialisering. Mediernes rolle i social og kulturel forandring.
2. Religion og autoritet i et medialiseret samfund.
Else Hviid:
Menigheden flytter sig og
forandrer sig. Forsvinder den også?
Forfattersamtale
mellem Ingrid Nymo og Else Hviid på baggrund af bogen ”Kloster”. Hvad
betyder det at havne i en menighed?
Professor, ph.d. Anja Jørgensen, Institut for sociologi og socialt arbejde, AAU:
1.Fællesskabstyper sociologisk iagttaget. Hvilke fællesskabstyper findes på tværs af historie og geografiske og demografiske forhold?
2.”Zones of Belonging”. Hvordan varierer nutidens sociale tilknytning gennem fx foreningsliv, naboer, familie, venner og kolleger. Herunder inddrages social ulighed, byliv og udkantsbegrebet.
Fællessang
om fællesskab v/organist Dennis Bang Fick.
Sognepræst Jesper Fodgaard og domprovst Morten Thaysen:
Oplæg og paneldebat: Menighedens idealtemperatur – kølig, lun eller hed?