Hvad betyder det, vi ved, for det, vi tror – og for vores måde at være kirke på? På dette kursus skal vi med afsæt i FUVs store befolkningsundersøgelse om danskernes forhold til religion og folkekirken beskæftige os sociologisk og teologisk med kirkens aktuelle udfordringer og muligheder.
Det danske samfund har siden 1960’erne bevæget sig fra et overvejende monoreligiøst og monokulturelt samfund til et samfund med religiøs og kulturel pluralisme. Vi kan se to store trends i forandringerne. Den første – traditionsbrud – ser vi blandt folkekirkemedlemmerne, som i dag vælger kirken til, når de synes, den giver mening, lige fra barnedåb til kirkelig begravelse. Vi kan også se traditionsbruddet i en voksende religiøs forskellighed i befolkningen: Både folkekirkemedlemmer og resten af befolkningen tror på meget forskelligt og har forskelligartede religiøse praksisser – og så er der tilmed en andel, der slet ikke forstår sig selv som religiøse. Alligevel nyder folkekirken stor opbakning i befolkningen, ikke mindst hvis vi sammenligner os med kirkerne i vores nabolande. Vi har tilfredse, men også temmelig passive medlemmer. Det er dog ikke altid, medlemmerne ønsker det samme af folkekirken, som vi tror eller synes, de bør ønske.
Den anden trend – nye befolkningsgrupper – påvirker hele samfundet, som i dag består af en voksende andel af indbyggere med anden etnisk herkomst end dansk. I nogle byområder er folkekirken reelt blevet en minoritetskirke med under 50% medlemmer, hvilket stiller nye krav til måden at være kirke på.
På dette kursus tager vi afsæt i FUV’s store undersøgelse af befolkningens religiøsitet og forhold til folkekirken, der udkom som to bøger i hhv. 2021 og 2022. Der er tale om både kvantitative og kvalitative studier. Undersøgelsen indeholder mange konklusioner, som vi kan bruge til at blive klogere på, hvordan vi kan styrke befolkningens forhold til kirken og kirkens relevans for befolkningen. På kurset arbejder vi tværfagligt i feltet mellem teologi og sociologi og vil undersøge kirkens aktuelle situation, muligheder og udfordringer i en virkelighed, der er under forandring. Vi skal reflektere kirkehistorisk og samtidsanalytisk over kirkens væsen og opgaver, beskæftige os med kontekstuel teologi og kirkesociologi, bringe globale perspektiver i spil og foretage lokale sogneanalyser i deltagernes egne kontekster – alt sammen for at gøre os klogere på, hvordan vi på en hensigtsmæssig måde kan hjælpe hinanden med at blive kirke i virkeligheden.
Deltagende præster får ved kursusstart de to bind af ”Religiøsitet og forholdet til folkekirken 2020” udleveret. Da vi i løbet af kurset skal arbejde med deltagernes egne sogne, udleverer vi en sogneprofil med nøgletal for deltagernes sogne.
Religiøsitet og forholdet til folkekirken 2020 - bog 1 - kvantitative studier..pdf (fkuv.dk)
Religiøsitet og forholdet til folkekirken 2020. Bog 2 - kvalitative studier (2022).pdf (fkuv.dk)
Befolkningens religiøsitet og forhold til folkekirken - i tal.
Ane Kirstine Brandt og Sigrid La Cour Sonne,
Folkekirke og religionsmøde:
Religionsmøder i folkekirkens hverdag
Når kirken (igen) rykker mod marginen af samfundet. Kirkehistoriske og samtidsteologiske perspektiver.
Sognepræst, Michael Markussen, Kolding, og Simon Pedersen Schmidt:
At være kirke på mindretalsvilkår - samtale modereret af Karen Marie Sø Leth-Nissen.
Lektor, ph.d., Jakob Egeris Thorsen, AU:
Rugbrødskristendom: Sankt Josef som rollemodel for kirken i dag.
Vidensmedarbejder, ph.d., Karen Marie Sø Leth-Nissen, FUV:
Befolkningens religiøsitet og forhold til folkekirken. Interviews med nuværende og tidligere medlemmer.
Lektor, ph.d., Lars Sandbeck, FUV:
Postkristendom: om teologiens og kirkens vilkår i en sekulær og religiøst pluralistisk kultur.
Karen Marie Sø Leth-Nissen og Lars Sandbeck:
1. Hvad betyder det vi ved, for det vi tror?
2. Kirken, dér hvor jeg er præst - lokal sogneanalyse og visionsarbejde .