Vi lever i en religiøst pluralistisk tid, hvor mange forestillinger om livet efter døden blander sig med hinanden. Det er næppe en voldsom overdrivelse at hævde, at der ved adskillige af de samtaler, præsten har med folkekirkemedlemmerne om døden og efterlivet, finder et regulært religionsmøde sted. Og så er medlemmerne ikke blot inspireret af andre religiøse – måske særligt østlige – traditioner, hvor vi finder tanker om reinkarnation og sjælevandring, men også af de forskellige efterlivserfaringer, mange mennesker på tværs af kulturerne rapporterer om, og som siden midten af det 20. århundrede har været genstand for forskning ved flere universiteter nationalt som internationalt. Det drejer sig blandt andet om dødsleje- og nærdødsoplevelser, spøgelsesagtige gensyn med de afdøde og medieret kommunikation med dem.

På dette kursus vil vi bringe kristendommens egne efterlivsforestillinger om de dødes opstandelse og det evige liv i frugtbar dialog med nutidens religiøse forestillinger og erfaringer. Det gør vi dels for at blive klogere på den virkelighed, vi som præster virker i, dels for at fordybe os i den kristne eskatologi, og endelig også for at undersøge, om teologien kan blive beriget af at forholde sig til menneskelige erfaringer af alt det, der befinder sig på den anden side af dødens grænse.