Udgivelser og rapporter
Babysalmesang

Babysalmesang - et stort potentiale for folkekirken

En uddannelse for ledere af babysalmesang vil få deltagerne til at bruge kirken mere

Målt på deltagelse er babysalmesang en succes. Tilbuddet findes i over halvdelen af landets sogne. Skal succesen rodfæstes, er det oplagt at styrke tilbuddet gennem en uddannelse, siger Rose Marie Tillisch, ph.d. i teologi og forfatter til rapporten ”Babysalmesangens teologi - en gudstjeneste, en menighed". Rapporten er baseret på kirkehistoriske undersøgelser foruden samtaler med stiftere og ledere af babysalmesang samt deltagere i den. I samtalerne foreslår ledere en uddannelse i faget.

Hent rapporten her: ’Babysalmesangens teologi - en gudstjeneste, en menighed.’         

Babysalmesangens historiske rødder
Babysalmesangens teologi er funderet i salmer og kirkens rum, fortæller Rose Marie Tillisch. Den har én rod i Luthers højnelse af salmesang på modersmålet og én rod i det 19. århundredes musik- og religionspædagogik. Kronprinsesse Caroline Amalies, Weyses, Ingemanns og Grundtvigs indsats er basis for babysalmesangens folkelige udbredelse i det 21. århundrede.    

Babysalmesang i stedet for babyrytmik
En musikpædagog kan være nok så dygtig til sang og rytmik, men kender han eller hun ikke kirkens liturgi, kirkeår eller salmeskat, bliver det ikke babysalmesang, der afholdes, mener Rose Marie Tillisch. Babyrytmik er fint, men det er noget andet end den kristendomsformidling, som salmer og liturgi indeholder, og som deltagerne efterspørger, siger hun. Det synspunkt deler en deltager, som fortæller, at kirkerummet med sin særlige atmosfære giver ro, og at rytmik i en gymnastiksal ville være noget helt andet.

Babysalmesang og menighedsopbygning
Babysalmesang fungerer bedst, når lederen har fast tilknytning til sognet, mener både deltagere og ledere i undersøgelsen. Ledere med fast tilknytning kan lettere skabe sammenhænge i sognet, som deltagerne vil fortsætte i. Det giver mulighed for menighedsopbygning. Som det er nu, har lederne af babysalmesang forskellige uddannelser, og mange er løsarbejdere uden anden tilknytning til kirken.

Kirkerummet har betydning
Hvis folkekirken videreudvikler på det potentiale, der ligger i deltagernes engagement i babysalmesang, vil de fortsætte med at bruge det kirkerum, de er kommet til at holde af, vurderer Rose Marie Tillisch. Kirkerummet med dets historie, liturgi og klang har fået betydning for dem. En deltager beskriver kirkerummet som magisk og dragende og fortæller, at hun ikke ville gå til babysalmesang på biblioteket, men gerne til fx yoga i kirkerummet.

Babysalmesang er en gudstjeneste
I samtalerne med ledere og deltagere har Rose Marie Tillisch bemærket, at babysalmesang opfattes som gudstjeneste, når den finder sted i kirkerummet. Det medfører, at deltagerne er menighed. Hun finder det vigtigt at højne babysalmesangs status ved at kalde begge ved rette navn.

Et tilbud for alle uanset religion?
Deltagerne i undersøgelsen ønsker, at kirken tydeligt melder ud, at babysalmesang er åbent for alle uanset religiøs observans, for at så mange som muligt får mulighed for at deltage. Hvor babysalmesangen annonceres som åbent for alle, deltager muslimer, katolikker og mindre kristne grupperinger på linje med folkekirkemedlemmer.

Om udgivelsen

’Babysalmesangens teologi - en gudstjeneste, en menighed' er udarbejdet for Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter af ph.d. i teologi Rose Marie Tillisch. 
Rapporten er udgivet i oktober 2022 og kan bestilles hos Eksistensen: www.eksistensen.dk

 

Indstik med salmetitler til Bjørn Nørgaards billedtolkninger kan hentes her.